madogdrikke


Mad og drikke



På Esbjerg 80'er Fest vil der være masser af mad og drikke til at tilfredsstille enhver sult og tørst. Og vi har bestræbt os efter at levere en god kvalitet. Ved hver enkelt madbod og bar vil der naturligvis vær skilte, som klart og tydeligt viser, hvad du kan købe hvert enkelt sted. Et er sikkert: Ingen går hverken tørstig eller sulten hjem fra Esbjerg 80'er Fest. Velbekomme!



ARIZONA FOOD


Arizona Burgeren fra Arizona Food har med årene fået nærmest legendarisk status på adskillige danske festivaler. Og den kan du sætte tænderne i på Esbjerg 80'er Fest. Arizona Food supplerer med masser af andre lækre sager. Sikkert er det, at ingen publikummer behøver at døje med sult lørdag 13. maj.



SUPER BRUGSEN NØRRE NEBEL


Lad det være sagt med det samme: I Nørre Nebel ved alle det godt. At Superbrugsen Nørre Nebel leverer fantastisk mad. Derfor er vi glade for at kunne præsentere butikkens lækkerier på Esbjerg 80'er Fest. Glæd jer til lækre ben, kartoffelsalat og coleslaw. Og de kommer også med hjemmelavet frankfurter med brød. Mmmmmmmm.



KANDA THAI


Kanda har en regel når det gælder mad: Det skal smage og dufte af den thailandske oprindelse. Kanda står klar i køkkenet på Esbjerg 80'er Fest, og hun har forberet alle grøntsagerne, alt kødet og alle saucerne. Det betyder, at publikum får frisklavede retter. Det betyder også, at du får din bestilte mad hurtigt. Kanda udvælger selv hver dag de friskeste råvarer. Kanda går ikke på kompromis med kvaliteten. Hun søger efter de sprødeste gulerødder, den grønneste broccoli og den saftigste lime. Risen er altid en fin jasminris med den dejligste duft. Kødet behandles altid efter alle hygiejniske forskrifter.



KAFFEMANDEN


Ingen kender John Nielsen – men mange kender KAFFEMANDEN. Allerede i 2010 fostrede han idéen med en mobil kaffebar – men først i 2014 blev det en realitet. Via et samarbejde med et kaffefirma, blev forretningen hurtigt en succes. Og siden da er det bare gået fremad. I dag kører KaffeManden land og rige rundt til en masse arrangementer. Og lørdag 13. maj er han så på festivalpladsen i Esbjerg. I al beskedenhed kalder John Nielsen sin kaffe for Danmarks Næstbedste Kaffe. Men det er pjat og drillerier. Det ER Danmarks bedste kaffe!


PANDEKAGEBODEN


Når Pandekageboden disker op med deres lækkerier, så står det hurtigt klart, at her handler det om MEGET andet og mere end bare almindelige pandekager. For det første er de STORE. For det næste er der tale om både mad- og desertpandekager - med noget af det lækreste fyld man kan forestille sig. Kære publikum, du snyder dig selv hvis du ikke snupper en lækkerbisken fra Pandekageboden på lørdag 13. maj.


16 HANER


Vi kender det godt. Er man øldrikker, og er på festival, så ender det ofte med, at det er de almindelige fadbamser, som ryger ned. De er også gode - og dem kan man naturligvis også købe på Ebjerg 80'er Fest. Men vil du virkelig kræse for dine smagsløg, og forkæle dem med noget bryg i den ypperste kvalitet, så skal du besøge 16 haner. Blandt udvalget kan du finde Grimbergen, Brooklyn - og minsanten også 1664 Blanc el. Rosé. Her er der specialøl for alle pengene. Det er virkelig godt. Skål!


CHAMPAGNEBAREN


Ingen fest uden bobler. Så naturligvis er der også en champagnebar på festivalpladsen. Den blev en kæmpe succes på sidste års festival, og der var lutter roser til det gode udvalg. Læg også mærke til, at det ikke kun er champagne på programmet. Du vil også kunne købe rødvin, hvidvin og rosé af god kvalitet.


DRINKSBAREN


Er du til drinks, så skal du kigge dig omkring inde i det store telt, hvor musikken også spiller. Her vil du finde en velassorteret drinksbar, hvor der naturligvis stiles efter at servere drinks, som relaterer til 80'erne. Hvad ellers? Her kan du blandt andet købe klassikere som Gin Hass, Isbjørn, Brandbil - og mange andre lækre drinks. De er gode!


ØLBARER INDE I TELTET


Hvis du var til Esbjerg 80'er Fest i 2022, så kan du sikkert huske, at der var tre barer placeret lidt tilbage i det store telt. Det er blevet kraftigt shinet op til årets fest, og er blandt andet blevet udrustet med masser af festlige lys. I disse tre barer kan du blandt andet købe Grøn Tuborg, Tuborg Classic, Somersby, sodavand, og shots.
ESBJERG 80'er FEST