SIKKERHED





ALKOHOL OG TOBAK:
Du skal være mindst 18 år gammel for at købe alkohol på Esbjerg 80'er Fest. Unge under 18 år må ikke være berusede eller indtage alkohol på festivalen. Husk at medbringe ID, der kan forevises på forlangende. Unge under 18 år kan ikke købe hverken tobak eller e-cigaretter med eller uden nikotin.

RYGNING:
Rygning er ikke tilladt i festivalteltet.

EUFORISERENDE STOFFER OG GASPATRONER:
Det er ikke tilladt at indtage, anvende eller sælge euforiserende stoffer og gaspatroner på festivalområdet.

MEDBRAGT MAD OG DRIKKE:
Du må ikke medbringe egen mad eller drikkevarer ind på festivalpladsen.

FYRVÆRKERI OG VÅBEN:
Fyrværkeri må ikke medbringes på festivalen. Du må heller ikke medbringe nogen former for våben – heller ikke peberspray – til Esbjerg 80'er Fest.

HUSDYR:
Ingen husdyr må medbringes til festivalområdet.

MØBLER:
Borde, stole og andre møbler må ikke medbringes – brug venligst de opsatte siddepladser rundt omkring på festivalpladsen i stedet.

FOTO-, VIDEO- OG LYDUDSTYR:
Det er tilladt at have kompaktkameraer med aftagelige objektiver, GoPro-videokameraer eller tilsvarende samt telefoner og tablets med på festivalpladsen. Digitale spejlreflekskameraer, større videokameraer, stativer, lydoptagere og andet optageudstyr må ikke medbringes uden presseakkreditering.

Selfie-sticks må ikke medbringes eller bruges på festivalpladsen.

OVERTRÆDELSE AF ORDENSREGLEMENTET KAN MEDFØRE KONFISKERING, PÅTALE, BORTVISNING OG/ELLER POLITIANMELDELSE. SÅFREMT EN PERSON PÅ UNDER 18 ÅR IKKE OVERHOLDER ORDENSREGLEMENTET, KAN RELEVANTE MYNDIGHEDER SAMT FORÆLDRE BLIVE UNDERRETTET UD OVER OVENNÆVNTE SANKTIONER.

Der er professionelle vagter til koncerterne - samt vagter på festivalpladsen, som gør alt for, at publikum får en sikker og god fest. Gør, hvad du kan, for at samarbejde med dem – de er der for din sikkerheds skyld.

VIS HENSYN, OG BRUG DIN SUNDE FORNUFT – VI ØNSKER ALLE EN GOD OG SIKKER ESBJERG 80'er FEST!
ESBJERG 80'er FEST